I går var en skøn, skøn dag. Ikke bare fordi, det var lørdag, og jeg for en gangs skyld var oppe tids nok til at høre Mads & Monopolet… Men fordi, jeg fik en kæmpe overraskelsesgave af Verdens Bedste Venner.
I sommer fødte min skønne veninde en dejlig søn, og et par måneder inden da gik vi totalt Americana og holdt et baby shower for hende. Derfor havde jeg jo en mistanke om, at det også ville ske for mig, når jeg havde et par måneder tilbage af graviditeten.
Men tiden gik, og som vi kom nærmere terminen, indstillede jeg mig på, at det ikke ville ske. Jeg bor også langt ude på landet i Jylland, og mine skønne veninder bor på Fyn og Sjælland, og har egentlig rigeligt at se til i deres egne liv. Så jeg forstod faktisk godt, hvis de ikke havde tid, og glædede mig bare til at se dem til foråret, når ungen engang bliver klar til at holde sin første fest.
Men så tog de sgu røven på mig. Allesammen.
Som sagt vågnede jeg tidligt i går. Jeg havde kun sovet fire timer, men kunne bare ikke sove mere. Så jeg stod op FØR klokken ni, hvilket er en voldsom oplevelse for et B-menneske. Spiste lidt mad, blev søvnig igen, lagde mig ind i sengen, men kunne stadig ikke sove. Så jeg stod op.
Jeg overvejede at gå i bad, fordi vi efterhånden havde nået det punkt, hvor håret kunne sættes Vild Med Mary-style helt uden voks, og jeg havde planer om at tage min søde mand med ud og spise om aftenen. Det bliver jo snart en ting, man ikke kan gøre ret ofte.
Jeg nåede dog ikke længere end til tanken (og nattøjet), før der pludselig var larm ude foran vinduet, og Manden sagde (med sit mest overraskede udtryk): Nu kommer der gæster…
Biler væltede ind på gårdspladsen, og mennesker væltede ud, og jeg strøg ind til klædeskabet, mens jeg bandede af stodderen, som måske godt liiige kunne have animeret mig en smule til at tage det bad, eller i det mindste at tage en BH på.
Så blev der ellers dækket op med lyseblå dug, sutter, hjemmebagte pizzasnegle, pølsehorn, kage og slik formet som hundepoter og små ansigter. Og jeg vidste, at min rolle var bare at være overvældet, så dét var jeg! Hele dagen!
Gik bare rundt i små cirkler om mig selv, mens jeg blev badet i kærlighed af de bedste mennesker i hele verden, og jeg nåede slet ikke at få sagt ordentligt tak, før de var væk igen. Efter at have ryddet op, fyldt fryseren med rester af pizzasneglene, og efterladt stuebordet spækket med gaver, selvfølgelig.
Jeg har ikke været så heldig med min blodbeslægtede familie, hvilket er en helt anden historie. Til gengæld har jeg fundet verdens bedste familie i mine fantastiske veninder og deres familier. Det er en verden, jeg gerne vil føde et barn ind i!
