Så skete det! I dag rundede min gravide mave 36 fulde uger (og alt for mange centimeter. Fik faktisk at vide i dag, at jeg lignede en, der var lige ved at sprænge…), og det betyder, at jeg nu er det, lægerne kategoriserer som “højgravid”.
Med andre ord: Det er lige om snart. Der er fire uger til termin, hvilket lyder af ingenting, når man stiller det sådan op. Det lyder af lidt længere, når man siger en måned, men jeg ved jo også godt, hvor hurtigt sådan en kan forsvinde mellem fingrene på en. Særligt når det er fede gravid-fingre, som går og taber alting…
Det betyder også, at min barsel officielt starter i dag. Og psykisk er det altså et stort skridt at gå fra at være sygemeldt til at være på rigtig barsel som alle andre.
Jeg fejrede dagen med at købe rundstykker med hjem, da jeg havde smidt ungen af i dagplejen, og så ellers sove resten af dagen væk.
For selvom psyken lige skal vænne sig til den nye status, så er kroppen slet ikke i tvivl om, at vi snart er ved vejs ende. Den er ved at bryde helt sammen.
Jeg har hostet og harket i noget nær otte uger, har feber og maveonde on/off og kan nu også tilføje øjenbetændelse til gruppen af virus, der har indtaget min krop. Jeg kan stort set ikke gå, det knirker og knager, når jeg endelig prøver, og så er jeg så træt, som jeg ikke har været i lange tider. En dejlig forsmag på, hvad der snart bliver hverdag.
Måske er det også derfor, jeg egentlig ikke har travlt med at få ham ud… På en måde virker det alligevel lettere, at der i det mindste ikke kommer lyd fra ham den lille endnu.
Nå, men der er trods alt stadig en måned tilbage, og der skal jeg helt sikkert nok nå at blive klar på alle måder! Det er det fine ved Moder Natur, hun gør ikke noget tilfældigt, og fra sidste gang kan jeg godt huske, at jeg på alle måder nåede at blive klar i ugerne op til fødslen.
Håber virkelig, det også sker denne gang. Føler mig lidt bagud.
Er også bagud på babyværelsefronten, men det går langsomt fremad, og vi har tøj og bleer, så det går nok også.
