Så er det efterhånden 29 uger siden, mindstemand flyttede ind i min mave, og det betyder, at jeg altså er i den sidste runde af graviditeten. Tredje trimester.
Helt klichéfyldt kan jeg konstatere, at tiden bare er fløjet af sted, og jeg tænker derfor, at jeg hellere må komme med en statusopdatering, inden jeg lige om lidt ikke er gravid mere. (Ha ha, som om de sidste 11-12 uger ikke kommer til at føles absurd lange…)
Nå, men altså..
… Jeg er nået dertil, hvor det er begyndt at gøre ondt, hvis jeg prøver at læne mig ind over bordet, når jeg spiser. Hvilket betyder, at jeg er i gang med at øve mig på at lave flyvemaskinen uden at tabe noget, og at min trøje gemmer på alverdens gode sager, som jeg ofte får glæde af senere på dagen.
… Jeg sveder. Konstant. At naturen har valgt at rykke sommeren en måned tilbage i kalenderen, og dyrke indisk sommer, hjælper bestemt ikke på det. Jeg kan gå i bad om morgenen og stadig have vådt hår om aftenen, fordi det er gennemblødt hele tiden.
… Bliver forpustet bare af at gå fra sofaen og ud i køleskabet. Så jeg forsøger at få det meste bragt.
…Selvom maven er stor, så glemmer jeg af og til, at jeg er gravid. Så føles det bare som at være temmelig tyk med en særdeles aktiv tarm. Bliver altid lidt forskrækket, når det går op for mig, at der bor et menneske derinde.
…Jeg har igen budt den kroniske dobbelthage velkommen. Altså den der ikke engang går væk, selvom man skyder kæben helt frem i første geled og sætter tungen hårdt op i ganen. Ikke at den overhovedet er velkommen, men jeg håber, at den bliver nemmere at leve sammen med denne gang, hvis jeg er kærligt indstillet.
…Er begyndt at give Frømanden små historier om babyen i maven. Han forstår det ikke. Han slår mig bare lidt hårdere, der hvor jeg peger.
…Er til gengæld slet ikke begyndt at læse i min bog om fødselsforberedelse. Prøver stadig at glemme alt om, at vi altså skal igennem den del, ligegyldigt hvad jeg så end gør af overspringshandlinger.
… Har endnu ikke fået vand i kroppen, men det hænger nok også sammen med, at jeg ligger ned stort set hele dagen. Noget godt er der altså ved at være bundet til sengen. Men det skal sikkert nok komme, og jeg kan allerede fornemme følelsen af hud, der bare ikke kan strækkes mere.
… Har fået at vide, at Ræveungen (skal vi kalde ham det?) også er rhesus negativ i blodet, ligesom både Frømanden og jeg er. Det betyder, jeg endnu en gang slipper for at få stukket tre store kanyler med noget anti-stof – som er nødvendigt, hvis blodtypen ikke passer sammen – i min balle.
… Er stadig absurd træt hele tiden. Det handler nok også om, at jeg glemmer at tage mine vitaminpiller, og det der jerntilskud er åbenbart vigtigere, end jeg lige går og tror.
… Har ikke de vilde cravings. Bortset lige fra is. Har i dette øjeblik ni forskellige slags i fryseren. Altså ikke ni is, vel. Men ni SLAGS. Literis og pind-is, sodavandsis og flødeis. Ja, den er proppet.
… Har fået en ny bedste ven i vores isterningebakke. Intet smager rigtig godt uden længere.
… Har peppet bækkensmerterne op med en klemt iskiasnerve. Bækkenløsning gør ondt, men det er godt nok vand ved siden af sådan en trykket nerve!
… Min navle gør også ondt. Den er snart ved at være helt udspilet, og jeg havde glemt, hvor sygt ondt, det gør. Jeg har i forvejen altid haft en meget berøringsangst navle, den er min akilleshæl, så det, at den på det nærmeste er begyndt at stritte, er forfærdeligt.
… Forsøger alligevel at nyde det hele så meget som muligt, særligt de mange karatespark, der bliver uddelt under føromtalte navle, fordi det her muligvis er sidste gang, jeg får lov at opleve det. Føler mig ikke helt færdig med at få børn, men når graviditet åbenbart rammer mig så hårdt på bækkenløsning, som det gør, er det svært at tage et aktivt valg om at gøre det igen.
