En efterhånden ret almindelig dag som gravid med bækkenløsning:
6.30: Nogen kalder på far inde fra børneværelset. Jeg overvejer at blive liggende, indtil han har lært at sige mor. Af princip.
6.40: Lukker to vilde hundedyr ud i haven, mens jeg forsøger at spærre indgangen for to desperate katte, som er i underskud af nus efter en lang nat ude.
6.50: Forsøger at tæmme en dinglediller til at blive inde i bleen, mens dens ejermand sparker mig i maven. Lillebror på den anden side af skindet sparker igen. Jeg synes, det er tidligt at begynde på det der søskendevold. De måtte gerne lige vente, til jeg ikke er tvunget til at agere stødpude, men kan se på i behørig afstand.
7.00: Serverer morgenmad for en frisk og glad dreng. Munden bliver dog hermetisk lukket efter første mundfuld, og jeg må i køkkenet igen efter noget andet.
7.20: Nyder roen, hyggesnakken om vind og vejr og katten, der sidder i vinduet og kigger sultent med. Indtil han er ved at være ved vejs ende, og det går over i noget leg, hvor jeg forsøger at undvige en mælkefyldt ske og fastholde den stramme maske over for det storgrinende barn, der smelter mit hjerte.
7.30: Pakker morgenmad væk og konstaterer, at Mor har brug for at lade lidt op, inden næste kamp begynder: Så-skal-du-have-sko-på-runden. Får heldigvis ret nemt overbevist drengen om, at vi godt kan nå at se to afsnit af Rasmus Klump ovre i sofaen.
7.50: Får lokket barnet ud i entréen under påskud om, at jeg vist da nok så katten gå derud…
8.05: Forsøger med samme taktik for at få ungen til at kravle ind i bilen. Men den hopper han ikke på, for han har nemlig spottet katten ude på marken, og er allerede sat i løb. Må sande, at jeg er nået dertil, at jeg kan overhales så let som muligt af en fyr, der lærte at gå for seks måneder siden.
8.20: Endelig er alle fastspændt, og vi er på vej i dagpleje. Der bliver vinket til både katte, hunde, heste og traktorer fra bagsædet. Tophyggeligt, måske min yndlingstid på hele dagen. Desværre varer det kun fem minutter, så er vi fremme.
8.30: Jeg kører for en sjælden gangs skyld ikke lige hjem, for har nemlig set, at de har handicap-hjælpemidler på tilbud i Netto! Blandt andet en drejepude, som gør det nemmere at komme ud af bilen. Sådan en ska’ jeg da ha’, Torkild!
8.45: Stavrer rundt i Netto – sammen med alle de andre tilbudsjagende pensionister – og leder efter puden, men finder kun en tom hylde. I følge Netto-medarbejderen er de simpelthen blevet revet væk. Overvejer at købe en badestol med hjem i stedet. Men kan ikke overskue at slæbe den ud til bilen.
9.00: Beslutter mig for at prøve lykken i én Netto mere. Den ligger sjovt nok ret tæt på bageren, og så er der jo ikke andet for en at køre indenom og købe en sandwich.
9.30: Er nu den lykkelige ejer af ikke bare én, men TO drejepuder. Man ved jo aldrig, hvor man ellers kunne få brug for en. Må ærgerligt erkende, at det var et dårligt køb – enten er min røv for stor (højst sandsynligt), eller også er vores bilsæde for dybt. I hvert fald kan jeg slet ikke mærke en forskel, da jeg forsøger at smyge mig ind i bilen igen. Æv.
10.00: Hjemme igen. Fuldstændig smadret af biltur og al den gåen rundt i butikker. Må ind på sofaen med sandwich og isvand.
10.30: Beslutter mig for, at dagens mål skal være at få ryddet lidt op. Bare lidt. Men skal liiige ligge og slappe lidt af først. Sætter en spændende dokumentar på om ham der BBC-børneværten, som et par dage efter sin død blev afsløret som pædofil. Virkelig stærkt tv med ofre, der står frem og fortæller detaljer om alt det, de er blevet udsat for…
11.15: Vågner ved at et af ofrene hulketuder. Beslutter mig for, at jeg nok ligger bedre inde i sengen, og ved at skifte liggested nok kan klare mig med kun en time mere på langs.
15.30: Vågner helt varm og forsovet. Glæder mig over, at jeg vist lige kan nå at spise den brownie, jeg kom til at købe med fra bageren, inden drengen og faderen kommer hjem, og jeg skal lade som om, jeg er en ansvarlig mor med en sukkerpolitik over for andre end barnet.
16.00: En stortudende unge vælter ind af døren. Kan se, han er iført 100% andet tøj end det, han blev afleveret i, helt ned til sokkerne. Får at vide, at dilleren åbenbart ikke har haft lyst til at blive indenfor bleen, efter jeg er kørt fra dagplejen.
16.10: Bliver fanget af den dejligste, bløde barnehånd, der først slæber mig hen til der, hvor sutten og tøjdyret ligger, og bagefter slæber mig hen til sofaen og klapper, hvor han nu synes, jeg skal sidde. Adlyder uden protester.
16.15: Protesterer heller ikke, da han kravler helt op på mig, selvom det gør ondt alle steder, ikke mindst på maven. Men det er så skønt at være tæt på ham, at jeg finder mig i det i den tid, det tager at se et afsnit af Postmand Per.
17.00: Maden kommer på bordet, drengen hyler over noget, vi ikke kan tyde. Det kan han heller ikke selv. Han inhalerer halvanden skive rugbrød, og så er alting godt igen.
18.00: Jeg læser i en bog sammen med barnet, mens barnefaderen forsøger at lave en bare nogenlunde pæn frisure på toppen af det lille hoved. Bliver dybt imponeret over, hvordan han bare forstår alting lige pludselig, og kan pege på alle de ting, man beder ham om. Åh, lille menneske.
18.30: Overlader det hårde arbejde med aftenbad, bleskift, nattøj og tandbørstning til den ældste af de to mænd, mens jeg flader ud på sofaen, inden det igen er tid til sofahygge og et afsnit børnetv, der kan få den lille mus til at acceptere, at dagen skal lukkes ned.
19.00: Nogen bliver puttet i seng. Andre snakker om at gøre det samme ved dem selv, men bliver heldigvis enige om at se lidt mere fjernsyn først.
21.00: Hr. Hansen begynder at lave snorkelyde fra sin ende af sofaen, så jeg får sparket til ham, så vi kan komme ind i seng. Inden vi skal sove, skal der selvfølgelig checkes nyheder, facebook, blogindlæg – nå ja, og snakkes lidt.
22.00: Én har nu gjort alvor af snorkelydene, mens en anden vurderer, at hun godt lige kan nå at skrive et blogindlæg om en ret kedelig dag, inden hun vælter omkuld. For i morgen er endnu en dag…
Og selvom jeg ikke får lavet dagens gode gerning, så slår de luften ud af mig, de her dage hvor jeg skal andet og mere end bare ligge i min seng.
På en måde glæder jeg mig ret meget til, at det her bækkenløsning går væk. På den anden side prøver jeg virkelig at nyde, at den tvinger mig til at sætte tempoet heeeelt ned. Det får jeg nok ikke lov til de næste mange år.
Nogle dage tager det bare længere tid at komme ud af døren, fordi der skal nusses med kat, ringes i håndholdt og studeres dørmåttefnuller…
Image may be NSFW.
Clik here to view.
Image may be NSFW.
Clik here to view.