Jeg har slet ikke fået sagt, at jeg har lavet mig en facebook-profil, har jeg? Den er helt ny, og det er vist primært mine venner, der har liket, fordi det forventes af dem, at de støtter mit lille blog-projekt.. Så hvis du vil hjælpe min selvtillid lidt på vej, så giv mig lige et like? Så kvitterer jeg med små anekdoter og mærkelige links og tanker, som jeg lige falder over :)
Det er den her side lige her: https://www.facebook.com/skalottelog
(Pst, jeg er også på instagram, men den har jo stået ude i højre side i et stykke tid, så det har I nok opdaget? :))
Nå, men vi skal jo til det… Siden sidst har jeg fundet ud af…
1) Hvor lang en måned faktisk er. Kom snart ud, baby!
2) At din krop ikke længere er din egen. Der er så mange mennesker, der konstant går og rager på mig (læger, jordemødre, min mand, babyen, velmenende familiemedlemmer etc.), at jeg er begyndt at blive ligeglad med, om jeg ligger på en briks med bar bagdel, når nogen åbner døren. Whatever, bare jeg ikke kan se dem, der går forbi…
3) At sukker kan blive klamt. Som i virkelig klamt. Som i: Jeg KAN ikke spise mere nu! Okay, måske bare en lille chokoladejulemand…
4) At de al-osså-drig har det i butikken, som du craver! Var i fem forskellige forretninger og lede efter Marabou Appelsinkrokant, før der var bid.
5) At det så alligevel ikke var det, du hungrede efter, da du fik slæbt byttet hjem i hulen… Nu er det hytteost. På’en igen, Margrethe!
6) At det er helt okay at smutte fra et stykke tøj, du er kommet til at puffe på gulvet med maven i føtex. Men knap så velset, når det samme sker med et magasin i venteværelset, lige når jordemoderen er kommet ud for at hente dig ind til konsultation.
7) At der ikke er nogen, der kommer springende til hjælp, selvom du sukker højere end Julemandens legetøjsmaskine. (Ja, det er snart jul… Jeg er i gået i gang med Nissebanden…)
8) At der var et afsnit af Beverly, jeg ikke havde set! Chok. Det der, hvor Dylan ligger i koma, temmelig syret afsnit, som jeg så til gengæld har to gange nu. (Ikke fordi det var et godt et, der er bare ikke andet i flimmeren)
9) Hvor mega creepy det er, når du kan se en eller anden møve frem og tilbage inde under det, der engang bare var din mave, men nu er nogens midlertidige bolig. Som nogen åbenbart synes, er blevet lige lille nok til det behov, de har fået med tiden.
10) At man kan få ondt i navlen. Jeg anede det ikke, men den er simpelthen så øm, at det næsten ikke er til at holde ud.
11) At der kommer et tidspunkt i graviditeten, hvor maven har vokset sig så stor, at du er nødt til at stå med siden til ovnen og komfuret for ikke at brænde dig… Det er sådan cirka omkring nu for mit vedkommende.
12) At akupunktur dur! Sgu! Efter bare 20 minutter med et par nåle i bagdelen, kan jeg nu vende mig i sengen uden at skrige af smerte. Burde virkelig have taget imod det tilbud noget før… Anbefaler på det varmeste!
13) At hele det her eventyr på den ene eller den anden måde, ligegyldigt hvad, ender i en fødsel. Jeg troede, jeg havde styr på den del af processen. Men det er ikke sådan for alvor gået op for mig før nu. Prøver dog stadig at fortrænge det…