Quantcast
Channel: Gravid – Skalotteløg
Viewing all articles
Browse latest Browse all 30

Tre måneder… Niller…

$
0
0

I dag er det Frømandens månedsdag. Hurrahurrahurra. Han bliver 21 måneder – hvilket jeg altid har hadet, når forældre siger om deres unger. Måneder… Sig dog bare, han er omkring halvandet, ikke!? Eller “knap to”. Men det er der en god grund til, ved jeg nu, for der sker simpelthen så meget måned for måned.

For eksempel har han gennem de seneste par måneder udviklet sig til at være et lille menneske, man kan kommunikere med. Man kan faktisk snakke med ham, og jeg bliver lige blæst bagover hver gang.

“Martin, vil du være med til at lave morgenmad? Så hent din skammel herover,” sagde jeg til ham i morges.

Og så gjorde han det. Sagde ja, ilede hen til sin lille skammel, og skubbede den over til køkkenbordet. Han sagde selv stop, da han mente, der var havregryn nok i skålen, og fik selv lov til at bestemme, hvor mange rosiner, der skulle ovenpå. Bagefter udvalgte han omhyggeligt den helt rigtige ske fra bestikskuffen. Det tog ham lang tid at vælge, og flere blev taget op, vendt, drejet og lagt ned igen. Til sidst endte han på en teske med langt skaft. Mest fordi jeg nedlagde veto mod sovseskeen.

Når man, som jeg, altid har været lidt skræmt af børn, så er det simpelthen den vildeste oplevelse pludselig at kunne kommunikere med et af slagsen.

Selv når han bliver hidsig (som regel hvis et eller andet ikke lige lykkes for ham efter to forsøg. Gad nok vide, hvor han har det temperament fra…), kan jeg få ham til at stoppe med at skrige ved at sige: “Hey, prøv lige at kigge på mig – og så forklare mig med dine ord eller vise mig, hvad der er galt.”

Jeg forstår ikke, hvad han så rabler af sig af blandede konsonanter, men han prøver! Og han siger det altid på præcis samme måde flere gange i træk, så jeg ved, han også mener noget med det.

Kærligheden vokser dag for dag – hvad jeg slet ikke havde troet, den kunne, for jeg elskede ham jo 100 procent allerede inden, jeg fik ham i armene første gang.

Det er den vildeste følelse, og jeg elsker at lære ham bedre at kende dag for dag. Jeg elsker, at vi sammen sidder og leder efter heste og traktorer på vej ned i dagplejen, og at jeg kan kalde “Maar-tiiin”, og han så svarer “Jaaaa-aaaa?”. Og hvis han vågner om natten, kan man spørge, om han er kommet til at vågne, og han svarer “MM-mm!” og ryster på hovedet, inden han dejser om igen.

Om tre måneder bliver han to år. TO! Det er lige om lidt.

Når jeg tænker på det, bliver jeg glad. Ikke kun fordi, jeg glæder mig helt vildt, til julemagien igen indtræffer, men også fordi, at han om tre måneder sikkert kan dobbelt så mange ord, som han kan lige nu. Måske kan han endda sige “mor” (og ikke kun “far”… Fordømt, altså.)

Tre måneder. Det er jo ingenting.

Nåja, og så er det jo, jeg også kommer til at tænke på, at om tre måneder, så HAR jeg født! Shit. Og så er der to, og hvad kommer det lige til at betyde?

Selv hvis jeg skal sættes i gang, så er “senest”-datoen for lillebrors ankomst altså den 16. december. Se, dét er vildt. Og jeg er slet, slet ikke klar…

Det er der ikke rigtig nogen af os, der er. Åbenbart.
Hr. Hansen sagde forleden – sådan lidt ud af det blå – at han slet ikke var sikker på, han kunne magte at få en mere. Ææææhm, det er sådan noget, man gerne skal have overvejet, inden man overhovedet prøver, ikke?

“Jamen, han er lige begyndt at få en god søvnrytme, og nu skal vi til at starte forfra… Og jeg ved bare, at jeg bliver et virkelig træls menneske, når jeg ikke får min søvn,” forklarede han.

Og ja, det gruer jeg også for. Hvordan det skal gå. Når det hele starter forfra igen. Nogen ville kalde det mild panik, og den nogen er mig.

Vi var ligesom lige kommet ud på den anden side uden at slå hinanden ihjel, og så vælger vi at tage en tur mere. Hvor smart er det?

Men for seks måneder siden, da beslutningen blev taget, virkede det som en god idé. For tre måneder siden, var Frømandens søvnmønster kaos. Igen. Og lige nu er det igen blevet godt. Gad vide, hvordan verden ser ud om tre måneder? Der sker så meget på en måned…

 

OPDATERET dagen efter: Jo, det er faktisk fire måneder, og Frømanden er kun 20 måneder. Jeg er sproglig student med ammehjerne – jeg er ikke engang fuld (endnu) ;)


Viewing all articles
Browse latest Browse all 30

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine